fredag den 1. november 2013

Bananmuffins med chokolade og nødder


Det er nogle uger siden, at jeg bagte disse muffins til min projektgruppe. At jeg først lægger opskriften op nu, skyldes min eksamensstress. Nu er det heldigvis endelig ovre og nu skal ferien nydes: ) 


Ingredienser:
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g smør
  • En skvat A38
  • 50 g hakkede hasselnødder
  • 80 g hakket chokolade
  • 2 bananer. 

Fremgangmåde:
Først smeltes smørret, så det kan nå at køle lidt af. Derefter piskes sukker, æg og vaniljesukker skummende. Mel, bagepulver og hakkede nødder blandes i en skål for sig. Når smørret er kølet lidt ned, så det kun er lunkent, hældes det i sukkerblandingen skiftevis med melblandingen. Til sidst tilsættes de moste bananer og den hakkede chokolade. Kagerne hældes i muffinsforme og bages ved 200 grader i ca 15 min.






tirsdag den 15. oktober 2013

Cookies med chokolade, nødder og ingefær











Her den anden dag købte jeg et kagestempel i Tiger, og det skulle da prøves! 

Jeg har freestylet lidt med opskriften. Jeg sparer nemlig ikke på de ingredienser, som jeg bedst skal lide. Så der er massere af chokolade, hasselnødder og ingefær i ; ) Hvis man ikke kan lide ingefær eller hellere vil bruge mandler, så skal man bare selv justere opskriften efter eget ønske.

Men her får i opskriften på mine freestyle cookies:

Ingredienser: 
  • ca. 100 g smør
  • 100 g brun farin
  • 100g nødder
  • ca. 10 g ingefær
  • 100 g grahamsmel
  • 150 g hvedemel
  • 100 g blandet chokolade. 
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 2 æg
  • Lidt vaniljesukker

Fremgangsmåde:
Pisk smør og sukker sammen til det er cremet. Tilsæt derefter 1 æg af gangen samt ingefæren og pisk godt. Nu blandes melen, bagepulver, hakkede nødder, hakket chokolade og vaniljesukker sammen for sig, og blandes derefter sammen med smør/sukker-blandingen. 
Tag små klumper af dejen over på bagepladen. Dejklumperne flyder ud under bagningen og bliver altså flade af sig selv. Kagerne bages ved 200 grader i ca. 15 mim. Lad dem køle af på en rist når de er færdige. 
For at få et flot stempel i kagen, valgte jeg at tage kagerne ud efter ca 10 min, og gav dem så stemplet og smed dem hurtigt ind i ovnen. Ved ikke om det er den optimale måde, men det virkede ; ) 

Kagerne blev rigtig lækre, men det skal dog siges, at hvis man spiser dem mens de er varme, så træder ingefæren meget frem. Når kagerne er blevet helt kolde, kan ingefæren næsten ikke smages. Så det var lidt svært at vurdere mængden af ingefær : )
 



torsdag den 3. oktober 2013

Gulerodsboller


En god start på et projekt er at starte med at spise morgenmad med ens gruppe. Derfor bagte jeg nogle hurtige nemme boller aftenen før, så vi kunne hygge lidt inden det hårde arbejde. Bollerne blev dejligt bløde, men dog lidt for salt. Jeg har tilpasset saltmængden i opskriften, så jeg tror det passer bedre : ) 

Ingredienser:

  • 50 g smeltet smør
  • 4 dl mælk 
  • 1 dl kvark ( eller andet neutralt surmælksprodukt)
  • 50 g gær
  • 1 tsk salt
  • 4 tsk sukker
  • 4 revne mellemstore gulerødder 
  • 1½ dl grahamsmel 
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1 dl sesam
  • Hvedemel til dejen var god : ) ( min vægt mangler batteri, så jeg kan desværre ikke oplyse hvor meget jeg brugte)
Fremgangsmåde:
Dejen laves som en traditionel dej, hvor gær udrøres i den lunkne væske. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser.
Dejen skal hæve i nogle timer, hvorefter den formes til boller. Nu skal de hæve i ca 30 min igen, og så er de klar til at blive bagt. De bages ved 200 grader i ca. 20 min. 



torsdag den 26. september 2013

Ny ovn : D

Jubiii! : D Så har jeg endelig fået en ovn igen. Det er godt nok ikke en rigtig ovn, men synes jeg har fundet et godt alternativ.

Ovnen hedder Steba KB28, og er 28 L, så det er en stor miniovn. Glæder mig til at få den afprøvet og blive lidt mere aktiv på bloggen igen.

 - Og så vil jeg bare sige mange tak til min søde mutti, der har været sponsor  : )    






søndag den 22. september 2013

The kage


Denne kage bager jeg hvert år når æblesæsonen er på sit højeste, som den er nu.
Opskriften -tror jeg- er fra en af min mors venner, og papiret den er skrevet ned på, er efterhånden godt fedtet da kagen er blevet bagt en del gange gennem årene.
Opskriften har jeg gemt hjemme hos mine forældre i en af mine gamle opskriftmapper, som jeg lavede for mange mange år siden. 

-Ikke mærkelig at jeg har en bageblog i dag, da jeg allerede som barn var vild med at lave mine egne opskriftsamlinger ; )

Ingredienser og fremgangmåde: 


  • 100g Margarine ( bruger selv smør)
  • 100 g sukker
  • 2 hele æg
  • 1 spsk vaniljesukker

- Disse ingredienser piskes godt med en elpisker eller anden type røremaskine. 

  • 75g mel
  • 25g kartoffelmel
  • 1tsk bagepulver

- disse ingredienser blandes sammen og vendes sammen med resten af dejen .

  • 4 æbler ( afhængig af størrelsen på æblerne. jeg brugte selv 6 stk)

- æblerne rives groft og halvdelen vendes i dejen. Dejen hældes i et smurt fad og nu kommes resten af de revne æbler på toppen. Til sidst skal æblerne på toppen af kagen drysset med lidt sukker. Kagen sættes i en 200 grader varm ovn og bages i ca 30 min. 




onsdag den 7. august 2013

Durumbrød


Et nemt luftigt smagfuldt brød man kan lave på 1 enkelt dag.

Ingredienser: ( til 2 brød )
  • 400 g durum
  • 600 g hvede
  • 7 dl vand
  • 50 g gær
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk salt

Fremgangsmåde: 
Gæren opløses i vandet hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes. Hold dog lidt mel tilbage, så der ikke pludselig kommer for meget mel i. Dejen æltes godt igennem på maskinen i ca. 10 min. Dejen skal være en lille smule våd. Dejen dækkes over med et viskestykke og sættes til hævning i ca. 30 min. Dejen hældes derefter ud på et meldrysset bord ( brugte durum) og formes til 2 brød. De lægges på bagepapir og bages på stenplade ved 230 grader i ca 25 min.   








Speltflutes


Her er opskriften på nogle virkelig lækre speltflutes til sommerens grillaftener. Ud af opskriften bliver der ca. 5 små flutes. 

Ingredienser: 

Fordej, dag 1:
  • 3,4 dl vand
  • 5 g gær
  • 340 g sigtet speltmel
dag 2
  • 3,2 dl vand
  • 10 g gær
  • 5 tsk. salt
  • 1 dl mørk sirup
  • 650 g sigtet speltmel 
Framgangsmåde: 
Dag 1: 
Bland ingredienserne sammen og stil dejen på køkkenbordet til dagen efter

Dag 2: 
Bland fordejen sammen med vand, gær, salt og sirup. Rør speltmelen i lidt af gangen. Dejen æltes godt igennem på røremaskinen, men med en langsom hastighed i ca. 12 min. Dejen er meget klistret, men det er meningen. Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hæve i 5-6 timer. Dejen bobler godt op : ) 



Når hævetiden er ovre, hældes dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord. Flutene skæres forsigtigt ud. Man kan også vælge at skære det ud som boller eller som brød. Det er vigtigt at man ikke rører for meget ved sine brød, da vi gerne vil have lufthuller i brødet. Flutene lægges forsigtigt op på noget bagepapir, og med en bagespatel lægges de ind i ovnen, hvor de bages på en stenplade, der er varmet godt op. De skal bage ved 230 grader i 15-20 min, alt efter hvor store man har formet sine flutes. Hvis man har en vandforstøver, kan man sprøjte lidt vand ind i ovnen for at få en lækker skorpe.