Så er jeg endnu en gang hjemme og besøge mine forældre i det sydfynske. Da den står på familiehygge, hører der sig en god kage til. Jeg opdagede ret hurtigt de store flotte rabarber i haven, og så var det oplagt at kreere en kage med rabarber.
Her får i min opskrift : )
Kagen består af 3 dele:
Rabarberfyld, kagedej og crumble.
Rabarberfyldet:
ca. 450 g rabarber
1 æble
90 g sukker
Vanilje
1 dl. vand
- Blandede det hele sammen i en gryde lod det simre lidt. Efter et stykke tid fiskede jeg rabarberstykkerne op af gryden. Væsken der var tilbage i gryden kogte jeg ind, så det var en tyk masse. Denne bladede jeg igen sammen med rabarberstykkerne samt æblestykker.
Kagedej:
130g. blødt smør
130g sukker
2 æg
130 g mel
- Smør og sukker piskes godt sammen, så det bliver en luftig creme. Dernæst kom jeg æggene i, og tilsidst melet.
Crumble:
70g. mel
70g sukker
70g koldt smør
Hakkede mandler ( så mange som man nu ønsker)
- Bland mel, sukker og smør sammen, og rør det rundt i røremaskinen med piskeriset, indtil at det har samlet sig til små kugler. Drys nødderne i.
Til sidst samles kagen:
- Kagedejen hældes ud i en form. (brugte et lille rundt ildfast fad)
- Rabarber/æble blandingen smørres på.
- Crumble hældes på toppen, så den dækker rabarberne.
- Bag ved 180 grader i ca. 55 min.
- Kan serveres med cremefraiche der evt. kan blandes med lidt vaniljesukker.
Kagen blev rost til skyerne. Jeg synes dog selv at kagen virkede lidt for fed i smagen. Tror det var min crumple der ikke blev helt som forventet. Men alt i alt blev det en god kage.
Så er der ikke andet at sige end velbekomme : )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar