fredag den 18. maj 2012

Langtidshævede boller








fredag den 11. maj 2012

Fynsk rabarberkage med crumble




Så er jeg endnu en gang hjemme og besøge mine forældre i det sydfynske. Da den står på familiehygge, hører der sig en god kage til. Jeg opdagede ret hurtigt de store flotte rabarber i haven, og så var det oplagt at kreere en kage med rabarber. 
Her får i min opskrift : ) 



Kagen består af 3 dele:

Rabarberfyld, kagedej og crumble. 

Rabarberfyldet:
ca. 450 g rabarber 
1 æble
90 g sukker
Vanilje
1 dl. vand 
- Blandede det hele sammen i en gryde lod det simre lidt. Efter et stykke tid fiskede jeg rabarberstykkerne op af gryden. Væsken der var tilbage i gryden kogte jeg ind, så det var en tyk masse. Denne bladede jeg igen sammen med rabarberstykkerne samt æblestykker. 

Kagedej:
130g. blødt smør
130g sukker
2 æg
130 g mel
- Smør og sukker piskes godt sammen, så det bliver en luftig creme. Dernæst kom jeg æggene i, og tilsidst melet. 

Crumble:
70g. mel
70g sukker
70g koldt smør
Hakkede mandler ( så mange som man nu ønsker) 
- Bland mel, sukker og smør sammen, og rør det rundt i røremaskinen med piskeriset, indtil at det har samlet sig til små kugler. Drys nødderne i. 

Til sidst samles kagen:
  • Kagedejen hældes ud i en form. (brugte et lille rundt ildfast fad)
  • Rabarber/æble blandingen smørres på.
  • Crumble hældes på toppen, så den dækker rabarberne. 
  • Bag ved 180 grader i ca. 55 min. 
  • Kan serveres med cremefraiche der evt. kan blandes med lidt vaniljesukker. 






Kagen blev rost til skyerne. Jeg synes dog selv at kagen virkede lidt for fed i smagen. Tror det var min crumple der ikke blev helt som forventet. Men alt i alt blev det en god kage.  
Så er der ikke andet at sige end velbekomme : ) 


søndag den 6. maj 2012

Hveder





Så er det hvedetid! - og det betyder en tur i køkkenet ; ) 


Opskriften er med inspiration fra Meyers bagebog.
 Min opskrift afviger fra kære hr. Meyer ved, at der ikke er så meget kardemomme i. Jeg kan tydelig huske, da jeg fulgte hans opskrift i sidste hvedesæson, og der var smagen alt for kraftig. Kardemomme er godt, bare ikke når vi snakker i de mængder. Så jeg har brugt 2/3 minde kardemomme, og så bliver de helt perfekte efter min smag. 

Jeg har også valgt at tilsætte lidt rugkerner og grahamsspelt, for lige at give dem lidt ekstra bid.





De bedste Knækbrød





Hvis man synes at wasas knækbrød er kedelige og bagerens eller urtekrams knækbrød er for dyre, så prøv denne opskrift. Disse knækbrød er nemlig fantastiske! 
Opskriften er super nem og man kan på kort tid få fremtryllet nogle lækre sunde knækbrød.
 - og så kan man endda selv vælge hvilke kerne eller mel man vil putte i, alt efter hvad man har i skabet. 
Grundopskriften:

1 dl. Havregryn
1 dl. Sesam
1 dl. Hørfrø
1 dl. Solsikkekerner
1 dl. græskarkerner
3,5 dl. Hvedemel
ca. 2 dl. vand
0,5 dl olie
1 tsk. bagepulver
2 tsk. salt.  

Det hele blandes godt sammen, smøres ud på bagepapir med en paletkniv der lige dyppes lidt i vand.
Dernæst bages de ved 200 grader ( varmluft) i 15-20 min.
Plejer nogle gange at give dem grill de sidste par minutter, for at få dem ekstra sprøde. 


- Opskriften er som sagt rigtig nem, og man kan sagtens skifte kernerne ud med andre eller flere af samme slags. De knækbrød jeg har bagt og taget billeder af, er lavet med 2 dl. havregryn, og så er der ikke solsikkekerner i, da jeg var løbet tør for dem. Jeg har også bagt dem med 50% hvede og 50% spelt. 
Men brug hvad du har i dit køkken.
God fornøjelse : )