mandag den 9. december 2013

Brændte mandler


Det er December og der skal da laves brændte mandler!
 Her er opskriften på en lille portion, der passer til 2 : )


Ingredienser
  • 50 g. mandler
  • 0,5 tsk. kanel
  • lidt vaniljesukker
  • 37 g. sukker 
  • 2 spsk. vand

Fremgangsmåde
Bland det hele sammen i en pande. Tænd for middelvarme og lad sukkeret smelte og vandet fordampe stille og roligt. På et tidspunkt er vandet fordampet helt, men mandlerne er først færdige, når man kan se sukkeret begynder at karamellisere lidt. Så skal man skynde sig at tage panden af varmen og hælde mandlerne over på et stykke bagepapir. Nu skal de bare køles lidt af, og så er de klar til ar blive spist. 



fredag den 1. november 2013

Bananmuffins med chokolade og nødder


Det er nogle uger siden, at jeg bagte disse muffins til min projektgruppe. At jeg først lægger opskriften op nu, skyldes min eksamensstress. Nu er det heldigvis endelig ovre og nu skal ferien nydes: ) 


Ingredienser:
  • 2 æg
  • 150 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g smør
  • En skvat A38
  • 50 g hakkede hasselnødder
  • 80 g hakket chokolade
  • 2 bananer. 

Fremgangmåde:
Først smeltes smørret, så det kan nå at køle lidt af. Derefter piskes sukker, æg og vaniljesukker skummende. Mel, bagepulver og hakkede nødder blandes i en skål for sig. Når smørret er kølet lidt ned, så det kun er lunkent, hældes det i sukkerblandingen skiftevis med melblandingen. Til sidst tilsættes de moste bananer og den hakkede chokolade. Kagerne hældes i muffinsforme og bages ved 200 grader i ca 15 min.






tirsdag den 15. oktober 2013

Cookies med chokolade, nødder og ingefær











Her den anden dag købte jeg et kagestempel i Tiger, og det skulle da prøves! 

Jeg har freestylet lidt med opskriften. Jeg sparer nemlig ikke på de ingredienser, som jeg bedst skal lide. Så der er massere af chokolade, hasselnødder og ingefær i ; ) Hvis man ikke kan lide ingefær eller hellere vil bruge mandler, så skal man bare selv justere opskriften efter eget ønske.

Men her får i opskriften på mine freestyle cookies:

Ingredienser: 
  • ca. 100 g smør
  • 100 g brun farin
  • 100g nødder
  • ca. 10 g ingefær
  • 100 g grahamsmel
  • 150 g hvedemel
  • 100 g blandet chokolade. 
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 2 æg
  • Lidt vaniljesukker

Fremgangsmåde:
Pisk smør og sukker sammen til det er cremet. Tilsæt derefter 1 æg af gangen samt ingefæren og pisk godt. Nu blandes melen, bagepulver, hakkede nødder, hakket chokolade og vaniljesukker sammen for sig, og blandes derefter sammen med smør/sukker-blandingen. 
Tag små klumper af dejen over på bagepladen. Dejklumperne flyder ud under bagningen og bliver altså flade af sig selv. Kagerne bages ved 200 grader i ca. 15 mim. Lad dem køle af på en rist når de er færdige. 
For at få et flot stempel i kagen, valgte jeg at tage kagerne ud efter ca 10 min, og gav dem så stemplet og smed dem hurtigt ind i ovnen. Ved ikke om det er den optimale måde, men det virkede ; ) 

Kagerne blev rigtig lækre, men det skal dog siges, at hvis man spiser dem mens de er varme, så træder ingefæren meget frem. Når kagerne er blevet helt kolde, kan ingefæren næsten ikke smages. Så det var lidt svært at vurdere mængden af ingefær : )
 



torsdag den 3. oktober 2013

Gulerodsboller


En god start på et projekt er at starte med at spise morgenmad med ens gruppe. Derfor bagte jeg nogle hurtige nemme boller aftenen før, så vi kunne hygge lidt inden det hårde arbejde. Bollerne blev dejligt bløde, men dog lidt for salt. Jeg har tilpasset saltmængden i opskriften, så jeg tror det passer bedre : ) 

Ingredienser:

  • 50 g smeltet smør
  • 4 dl mælk 
  • 1 dl kvark ( eller andet neutralt surmælksprodukt)
  • 50 g gær
  • 1 tsk salt
  • 4 tsk sukker
  • 4 revne mellemstore gulerødder 
  • 1½ dl grahamsmel 
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1 dl sesam
  • Hvedemel til dejen var god : ) ( min vægt mangler batteri, så jeg kan desværre ikke oplyse hvor meget jeg brugte)
Fremgangsmåde:
Dejen laves som en traditionel dej, hvor gær udrøres i den lunkne væske. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser.
Dejen skal hæve i nogle timer, hvorefter den formes til boller. Nu skal de hæve i ca 30 min igen, og så er de klar til at blive bagt. De bages ved 200 grader i ca. 20 min. 



torsdag den 26. september 2013

Ny ovn : D

Jubiii! : D Så har jeg endelig fået en ovn igen. Det er godt nok ikke en rigtig ovn, men synes jeg har fundet et godt alternativ.

Ovnen hedder Steba KB28, og er 28 L, så det er en stor miniovn. Glæder mig til at få den afprøvet og blive lidt mere aktiv på bloggen igen.

 - Og så vil jeg bare sige mange tak til min søde mutti, der har været sponsor  : )    






søndag den 22. september 2013

The kage


Denne kage bager jeg hvert år når æblesæsonen er på sit højeste, som den er nu.
Opskriften -tror jeg- er fra en af min mors venner, og papiret den er skrevet ned på, er efterhånden godt fedtet da kagen er blevet bagt en del gange gennem årene.
Opskriften har jeg gemt hjemme hos mine forældre i en af mine gamle opskriftmapper, som jeg lavede for mange mange år siden. 

-Ikke mærkelig at jeg har en bageblog i dag, da jeg allerede som barn var vild med at lave mine egne opskriftsamlinger ; )

Ingredienser og fremgangmåde: 


  • 100g Margarine ( bruger selv smør)
  • 100 g sukker
  • 2 hele æg
  • 1 spsk vaniljesukker

- Disse ingredienser piskes godt med en elpisker eller anden type røremaskine. 

  • 75g mel
  • 25g kartoffelmel
  • 1tsk bagepulver

- disse ingredienser blandes sammen og vendes sammen med resten af dejen .

  • 4 æbler ( afhængig af størrelsen på æblerne. jeg brugte selv 6 stk)

- æblerne rives groft og halvdelen vendes i dejen. Dejen hældes i et smurt fad og nu kommes resten af de revne æbler på toppen. Til sidst skal æblerne på toppen af kagen drysset med lidt sukker. Kagen sættes i en 200 grader varm ovn og bages i ca 30 min. 




onsdag den 7. august 2013

Durumbrød


Et nemt luftigt smagfuldt brød man kan lave på 1 enkelt dag.

Ingredienser: ( til 2 brød )
  • 400 g durum
  • 600 g hvede
  • 7 dl vand
  • 50 g gær
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk salt

Fremgangsmåde: 
Gæren opløses i vandet hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes. Hold dog lidt mel tilbage, så der ikke pludselig kommer for meget mel i. Dejen æltes godt igennem på maskinen i ca. 10 min. Dejen skal være en lille smule våd. Dejen dækkes over med et viskestykke og sættes til hævning i ca. 30 min. Dejen hældes derefter ud på et meldrysset bord ( brugte durum) og formes til 2 brød. De lægges på bagepapir og bages på stenplade ved 230 grader i ca 25 min.   








Speltflutes


Her er opskriften på nogle virkelig lækre speltflutes til sommerens grillaftener. Ud af opskriften bliver der ca. 5 små flutes. 

Ingredienser: 

Fordej, dag 1:
  • 3,4 dl vand
  • 5 g gær
  • 340 g sigtet speltmel
dag 2
  • 3,2 dl vand
  • 10 g gær
  • 5 tsk. salt
  • 1 dl mørk sirup
  • 650 g sigtet speltmel 
Framgangsmåde: 
Dag 1: 
Bland ingredienserne sammen og stil dejen på køkkenbordet til dagen efter

Dag 2: 
Bland fordejen sammen med vand, gær, salt og sirup. Rør speltmelen i lidt af gangen. Dejen æltes godt igennem på røremaskinen, men med en langsom hastighed i ca. 12 min. Dejen er meget klistret, men det er meningen. Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hæve i 5-6 timer. Dejen bobler godt op : ) 



Når hævetiden er ovre, hældes dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord. Flutene skæres forsigtigt ud. Man kan også vælge at skære det ud som boller eller som brød. Det er vigtigt at man ikke rører for meget ved sine brød, da vi gerne vil have lufthuller i brødet. Flutene lægges forsigtigt op på noget bagepapir, og med en bagespatel lægges de ind i ovnen, hvor de bages på en stenplade, der er varmet godt op. De skal bage ved 230 grader i 15-20 min, alt efter hvor store man har formet sine flutes. Hvis man har en vandforstøver, kan man sprøjte lidt vand ind i ovnen for at få en lækker skorpe.   







fredag den 26. juli 2013

Rabarbermufinner


- Ja i lagkagen er der nogle, der har lidt svært ved at sige muffins i flertal. Jeg synes det lyder så fint, når der bliver sagt muffinner, så det vil jeg også kalde mine ; ) 

Der er stadig rabarber i de danske haver og de lækre stilke skal da ikke gå til spilde. Her er opskriften på nogle muffinner, der på en gang både er dejlig søde, men også har den friske og lidt sure smag fra rabarberne.   



Ingredienser:

  • En lille skål rabarber skåret i små stykker
  • 70 g hakkede mandler
  • 80 g smør
  • 170 g sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • skvat mælk
  • 1 spsk vaniljesukker 
  • 80 g hvedemel 
  • 40 g kokos

Fremgangsmåde: 
Rabarberne plukkes, vaskes, skæres i stykker og lægges i en skål, hvor de drysses med sukker. Lad rabarberne stå og trække lidt med sukkeret på.
Nu røres smør og sukker sammen. Herefter tilsættes æggene ét af gangen og det er vigtigt, for ellers er der chance for, at det skiller. Mel, vaniljesukker, bagepulver og kokosmel blandes seperat og tilsættes derefter til dejen. Til sidst tilsættes hakkede mandler og rabarberstykkerne. Tilsæt evt. også noget hvid chokolade, som jeg tror ville passe godt til. 
Nu er dejen færdig og den hældes op i små forme. Jeg måtte dog være lidt kreativ og skære noget bagepapir ud, da jeg havde glemt at købe forme. De hjemmelavede forme virkede fint og gav et hyggeligt udtryk. Muffinnerne bages ved 180 grader i ca. 25 min. 





fredag den 14. juni 2013

Fynsk Rabarbersaft

Det er med at få det optimale ud af rabarberne, mens de er i sæson. Her er opskriften på en dejlig saft, som er sommerlig og hverken for sur eller for sød : ) 


Ingredienser:
  • 0,5 kg rabarber
  • 200 g rørsukker
  • 0,5 vaniljestang - evt. hele stangen hvis man er vild med vanilje : ) 
  • Saft fra en halv citron - Put evt. lidt mere citron i hvis du er til en lidt mere syrlig saft
  • 8-9 dl vand
Fremgangsmåde:
  • rabarberne skæres i små stykker og lægges i en gryde sammen med sukker, vanilje og citronsaften. Dette skal op at småkoge i ca 7-8 min indtil rabarberne er møre. Derefter skal rabarberne køle lidt af. Når det er afkølet, skal saften fra rabarberne sigtes igennem et rent viskestykke, som jeg lagde i et dørslag, for at saften kunne stå selv og dryppe igennem, ned i en skål. Den færdige saft kommes på flasker der lige er blevet skyllet med kogende vand. I viskestykket finder man de gode rester af rabarberne, som er en skøn kompot. 


Rabarbersaften kan blandes lidt op med vand, når den skal drikkes. Man kan også bruge danskvand eller hvis man vil lave en velkomstdrik, kan man blande den med asti. 



torsdag den 13. juni 2013

Rabarberkage


Da jeg var hjemme på Fyn i sidste weekend, var rabarberne vokset helt vildt, siden jeg var hjemme sidst. Derfor skulle der da bages kage : )  

Ingredienser
  • 150 g rørsukker
  • 150 g smør
  • 4-5 æg
  • 200 g mel
  • 3 tsk bagepulver
  • 100 g kokos
  • 1 dl mælk
  • ca. 450 g rabarber
Fremgangsmåde
Rør sukker og smør hvidt. Tilsæt derefter æggene et af gangen under omrøring. Sigt nu de tørre ingredienser i sukkerblandingen. Kom til sidst mælk og kokos i dejen lidt efter lidt. Dejen kommes i en lille bradepande, belagt med bagepapir eller smurt. Rabarberne fordeles udover dejen og nogle trykkes ned i dejen. Kagen bages i ca. 30-35 min ved 190 grader. 

- Resultatet blev en dejlig frisk kage. Jeg kom flere rabarber i end der står i denne opskrift, og hvis man vælger at gøre det, skal man også tilsætte lidt ekstra sukker, for ellers bliver kagen lidt for sur. 

søndag den 2. juni 2013

Rabarbercrumble med fynske rabarber fra haven


I Pinsen var jeg sammen med mine forældre i vores familiesommerhus i Dyreborg. Den stod på ren afslapning, hvor det gode vejr og den dejlige udsigt blev nydt i fulde drag. 

Inden vi tog afsted, fik jeg lige plukket nogle rabarber i mine forældres have. Rabarber er i sæson lige nu, sammen med alle mulige andre dejlige forårsgrøntsager som fx nye kartofler og asparges. 

For at det ikke blev for besværligt at bage i sommerhuset, vejede jeg alle tingene af på forhånd og puttede det i poser. På den måde, var jeg fri for at slæbe en masse ingredienser med : )



Ingredienser
Crumble: 
  • 100g hvede
  • 100g smør
  • 100g havregryn
  • 100 g sukker
  • Brugte også nogle hakkede mandler
Fyldet:
  • Masser af rabarber, da de svinder meget ind. (Jeg havde plukket lidt for lidt : ( )
  • Rørsukker ( alt efter hvor surt eller sødt man vil have det, og alt efter hvor mange rabarber man bruger. 
  • lidt majsstivelse
  • 1 stang vanilje
Fremgangsmåden
sukker, vanilje og majsstivelse blandes sammen. Rabarber vaskes og skæres i skiver. De lægges i et smurt ildfast fad og drysses nu med sukker/vanilje blandingen. Jeg gav dem ca. 10 min ved 180 grader i alm. ovn. 
Til crublen skæres smørret i tern og blandes med havregryn, mel, sukker og nødder. Det skal nu nulres sammen, så det ligner revet ost.
Crumblen fordeles over rabarberne og bages nu igen ved 180 grader indtil crumblen har fået en let gylden farve. 
Vi spiste kagen med velbehag sammen med lidt cremefraiche. 



mandag den 6. maj 2013

Brownie



Her får i opskriften på en lækker lækker brownie med inspiration fra min elskede bagebog Meyers Bageri.
Brownien blev bagt i sidste uge, da jeg var et smut på Fyn hos mine forældre. Jeg skulle derfor have mine bagelyster styret, inden jeg igen skulle hjem til Nørrebro og mit lille "ovnløse" køkken.

Ingredienser 
  • ca. 150 g chokolade 
  • 100 g smør
  • 4 æg
  • 285 g sukker
  • 50 g mel
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • ca. 3-4 spsk, kakao
  • En pose valnødder der grofthakket. ca 100 g.  

Fremgangmåde
chokoladen hakkes groft og smeltes med smørret over vandbad. Sukker og æg piskes sammen, og det må ikke blive for luftigt, så pas på hvis du bruger en kitchen aid eller en anden type røremaskine. Chokolade/smør-blandingen hældes i. Dernæst sigtes mel, bagepulver, salt og kakao i dejen. Dejen røres godt igennem og til sidst tilsættes de hakkede valnødder. Jeg gemte lidt nødder og pyntede kagen med dem, inden den kom i ovnen. Dejen hældes over i en lille bradepande eller form beklædt med bagepapir. Den bages ved 170 grader i ca. 35 min. Det er vigtigt at den ikke får for meget, da den godt må være lidt snasket og ubagt indeni. Hvis du bruger stikkepind metoden, for at se om kagen er færdig, så må den godt hænge fast i dette tilfælde ; ) 



Resultatet blev godt, og overfladen af kagen var vildt lækker på sin egen specielle måde. Skal helt sikkert bage denne brownie igen en anden gang : ) 

fredag den 19. april 2013

Ciabattabrød med en lille smule grahamsmel


Jeg skulle lige nå at bage en sidste gang, inden at jeg flytter væk fra Vanløse og væk fra en ovn. Ved ikke hvordan jeg overlever ikke at have en god ovn i køkkenet, så håber at jeg finder en løsning, og måske kan få installeret en ovn i min nye lejlighed.

Her får i opskriften på et ciabattabrød med en lille smule grahamsmel i. Opskriften giver ét brød, og ud af det lavede jeg også lige to boller, da vi skulle have flæskestegssandwich til aftensmad : ) 

Ingredienser og fremgangsmåde: 

Fordej
  • 2,5 dl koldt vand
  • 5 g gær
  • 8 g salt
  • 250 hvedemel gerne med højt proteinindhold ( jeg erstattede ca. 50-100 g med grahamsmel, da jeg lige havde en lille rest. 
- gæren opløses i vandet. Tilsæt nu salt og mel. Giv det en god tur i en røremaskine, så man rigtig får strukket glutenstrengene. Dæk skålen og lad den stå i mindst 8 timer på køkkenbordet


Brøddej
  • 2,5 dl koldt vand
  • 250 g hvedemel 
  • 8 g salt
- Disse ingredienser tilsættes til fordejen, og dejen skal nu røres godt rundt igennem - mindst 10 min på maskine. Da dejen er meget våd, kan man med fordel bruge k-spaden. Lad så dejen hæve i et par timer.
Når dejen har hævet, hældes den forsigtigt ud på et meldrysset stykke bagepapir. Med en dejskraber kan man lige samle dejen forsigtigt over hinanden, så man får en aflangt brød. Her man man også vælge forsigtigt at skære boller ud af dejen.

Brødet bages på en stenplade i ca. 25 min i en 240 grader varm om. Det er vigtigt at give ovnen god tid til at varme op i, da det tager lidt ekstra tid med en stenplade i.
Bollerne gav jeg ca. 15 min, men hold øje med dem, da ovne kan være forskellige.  




torsdag den 21. marts 2013

Tranebærscones med hvid chokolade



Jeg elsker scones og spiser næsten en hver gang, jeg er på arbejde i Lagkagehuset. Inspirationen til disse scones er dog hentet fra mit gamle arbejde hos Wendorff bageren i Faaborg.

Basis opskriften på scones er hentet fra Meyers bageri, som er min yndlings bagebog : ) Jeg fik 35 scones ud af opskriften. 


Ingredienser: 
  • 150 g koldt smør
  • 600 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • 0,5 tsk salt
  • 35 g bagepulver
  • 150 g tranebær
  • 100 g hvid chokolade
  • 3 dl kærnemælk
  • 2 æg
  • 1 æg til pensling

Fremgangsmåde: 
hak smørret i små stykker og bland det sammen med melet. Gnid smørret lidt ind i melet, men ikke i for lang tid. Det gør nemlig ikke noget, hvis smørret ikke er helt jævnt fordelt. Bland nu sukker, salt, bagepulver, tranebær og hakket hvid chokolade i. Oven i dette blandes kærnemælken og æggene hurtigt i, og blandingen vendes rundt med en dejskraber. Det er vigtigt, at man ikke rører for meget i dejen, den skal kun lige være samlet.
Dejen lægges nu ud på et meldrysset bord, hvor den rulles ud, så den har en tykkelse på 2-3 cm. Jeg brugte en udstikker på 5 cm i diameteren, men man kan også bruge et glas.
Sæt dine scones på en bageplade og lad dem hvile i ca. 30 min.
Inden de sættes i ovnen pensles de med et sammenpisket æg med en lille smule salt i.
De bages nu i midten af ovnen i 15-20 min på 200 grader.

Hvis man bedre kan lide fx. mørk chokolade i stedet for hvid chokolade, så kan man bare udskifte fyldet, som man har lyst : )  


Resultatet blev rigtig godt! De smager mindst lige så godt, som dem de har i lagkagehuset hvis ikke bedre ; ) 


mandag den 18. marts 2013

Verdens bedste brød # version 3


Så er verdens bedste brød endnu engang blevet bagt. Det er og bliver min yndlingsmåde at bage brød på. Jeg tager altid udgangspunkt i basisopskriften på verdens bedste brød, som i kan finde i et af mine tidlige blogindlæg.

Denne gang har jeg bagt brødet med grahamsmel, solsikke og hørfrø. Da brødet skulle hæve, vendte jeg det i solsikkekerner, da jeg elsker smagen af ristede solsikkekerner. 





Nem og billig gulerodskage



Her den anden dag fik jeg akut lyst til at bage en kage. Det skulle gå lidt tjept, da jeg skulle nå at bage den inden, at jeg skulle mødes med en studieveninde. Jeg havde ikke tid til at handle og måtte derfor bruge, hvad der var i køleskabet.
Det blev så til en forholdsvis sund gulerodskage, som smagte himmelsk - især sammen med en kop friskbrygget espresso fra min frøken Silvia : )  



Ingredienser: 

  • 2 gulerødder ( Jeg havde kun 2, men den kunne godt have brugt 1 ekstra gulerod)
  • 1 æble
  • 3 æg
  • 200 g brun farin
  • 100 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel
  • 4-5 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 0,5 tsk salt

Sukker og æg piskes luftigt sammen. Imens rives gulerødder og æble, hvorefter de blandes i sukkermassen. Alle tørre ingredienser blandes først for sig og vendes så sammen med det andet. Det er vigtigt, at der ikke røres for meget i dejen, når de tørre ingredienser tilsættes. Kagemasse hældes i en form, som enten er smurt eller dækket med bagepapir. 

Kagen bages ved 175 grader i ca. 1 time. 

Når kagen er bagt færdig, kan man vælge at lave en topping med friskost, flotmelis og citron. Jeg valgte dog bare at spise kagen med en lille klat surmælksprodukt. Kagen kan dog sagtens også spises uden noget, da den er dejlig svampet og på ingen måde tør.