fredag den 14. juni 2013

Fynsk Rabarbersaft

Det er med at få det optimale ud af rabarberne, mens de er i sæson. Her er opskriften på en dejlig saft, som er sommerlig og hverken for sur eller for sød : ) 


Ingredienser:
  • 0,5 kg rabarber
  • 200 g rørsukker
  • 0,5 vaniljestang - evt. hele stangen hvis man er vild med vanilje : ) 
  • Saft fra en halv citron - Put evt. lidt mere citron i hvis du er til en lidt mere syrlig saft
  • 8-9 dl vand
Fremgangsmåde:
  • rabarberne skæres i små stykker og lægges i en gryde sammen med sukker, vanilje og citronsaften. Dette skal op at småkoge i ca 7-8 min indtil rabarberne er møre. Derefter skal rabarberne køle lidt af. Når det er afkølet, skal saften fra rabarberne sigtes igennem et rent viskestykke, som jeg lagde i et dørslag, for at saften kunne stå selv og dryppe igennem, ned i en skål. Den færdige saft kommes på flasker der lige er blevet skyllet med kogende vand. I viskestykket finder man de gode rester af rabarberne, som er en skøn kompot. 


Rabarbersaften kan blandes lidt op med vand, når den skal drikkes. Man kan også bruge danskvand eller hvis man vil lave en velkomstdrik, kan man blande den med asti. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar