fredag den 8. februar 2013

Fransk Nougat


Til jul fik jeg et sukkertermometer, som nu er kommet i brug for første gang. Jeg elsker fransk nougat, så derfor var det oplagt, at det var den første termometer-opskrift, jeg skulle kaste mig ud i. Resultatet blev egentlig meget godt, dog havde jeg ikke nok mandler, så en anden gang ville jeg bruge mange flere af dem. : ) 

Ingredienser:

Marengs 
  • 25 g sukker
  • 30 g past. æggehvider 
Sukkerblanding
  • 145 g sukker
  • 85 g glukose
  • 85 g honning
  • 50g vand
Andet
  • Mandler ( brugte omkring 100 g, men der skal nok bruges dobbelt så mange. Man kan også vælge andre nødder fx. pistacienødder)
  • Sukkertermometer 

Fremgangsmåde: 


Marengsen piskes stiv. 

Sukkerblandingen blandes sammen i en gryde og bringes i kog ved moderat varme. Sukkertermometeret skal op på 145 grader. 

Når sukkermassen er færdigvarmet hældes det forsigtigt i en tynd stråle ned i marengsen, imens man pisker. Jeg brugte min kitchen aid, så jeg lod bare maskinen piske i ca. 10 min. I denne tid ristede jeg mandlerne på en tør pande. 
Jeg gør også et stykke bagepair klar på bordet, som jeg lige smører lidt med lidt smagsneutralt olie.

Når blandingen er færdigpisket efter de ca. 10 min, rører jeg mandlerne i og hælder blandingen over på bagepapiret.
Med bagepapiret kan man presse blandingen sammen til en lang pølse. Jeg gjorde den firkantet ved at banke den let ned i bordet på alle sider. Herefter skal den på køl et stykke tid, inden at man kan skære nogle små lækre stykker ud.  





Ingen kommentarer:

Send en kommentar