fredag den 1. februar 2013

Römerbrød med kerner, rosiner og dadler


Det er så dejligt nemt at bage brød i römeren, så der har jeg endnu engang gjort. Denne gang skulle der dog ske noget nyt, og derfor tilsatte jeg lidt ekstra ingredienser. 

Jeg tog udgangspunkt i opskriften til verdens bedste brød, som jeg tidligere har blogget om.

Ingredienser:
  • 625 g mel (her brugte jeg hvede, grahams, solsikkekerner, speltkerner, hakkede dadler og lidt rosiner)
  • gær på størrelse med en ært. 
  • ca. 3 tsk salt
  • 5 dl. vand
  • Drysset med sesam
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser blandes og dejen skal så stå og udvikle sig i mindst 12 timer i køleskabet. Så lægges brødet i et smurt fad og hæver 2 timer til. Römeren lægges i blød i et stykke tid, og stilles i ovnen. Det er vigtigt at ovnen og römeren er helt gennemvarmet, ellers vil brødet hænge fast i römeren. Ovnen skal stå på 250 grader. Når Römeren er varm nok og dejen er færdighævet, hældes dejes forsigtigt over i römeren. Brødet bages nu 30 min under låg og derefter 15 min ved 230 grader uden låg. Brødet køles af på rist. 


Resultatet blev et dejligt lidt sødt brød, som er lækkert med en lille smule smør på. Brødet er mere kompakt og uden så mange lufthuller, i forhold til den oprindelige opskrift. Dette gør dog ikke så meget, da smagen er helt fantastisk. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar